Bryd grænsen - uendeligt antal DALI-enheder på bussen

Find produkt

Bryd grænsen - uendeligt antal DALI-enheder på bussen

Det er let at omgå begrænsningen på 64 DALI-enheder på bussen. Det kan gøres med en stand-alone løsning, hvor man via et DALI-link modul, kan forbinde et uendeligt antal DALI-segmenter.
 

Ifølge DALI-protokollen kan man maksimalt installere 64 DALI-enheder på den enkelte DALI-bus. Det er normalt rigeligt til de fleste DALI-installationsløsninger.

Begrænsningen kan dog være et problem, når man installerer helt store belysningsanlæg i idrætshaller, industrihaller og lign. Netop i denne type installationer er armaturerne ofte udstyret med 2 DALI-spoler, så hvert armatur i realiteten udgør 2 DALI-enheder på bussen. Derfor kan antallet af DALI-enheder komme op på mere end de 64 enheder, hvis der indgår mere end 32 armaturer i installationen.


Et DALI link-modul fra Niko-Servodan gør det enkelt at omgå begrænsningen på de 64 DALI-enheder. Det gøres ved at opdele installationen i det nødvendige antal DALI-segmenter af hver max. 64 DALI-enheder. Derefter forbinder man DALI-segmenterne med DALI link-modulet, som har en repeaterfunktion indbygget. DALI link-modulet overfører alle DALI-kommandoer til de forbundne DALI-segmenter, og på den måde kan man i princippet tilslutte et uendeligt antal af DALI-enheder til en installation. Hvert DALI-segment skal forsynes fra egen DALI-strømforsyning. 

DALI link-modulet kan bruges som repeater til DALI-installationer uafhængigt af leverandør. For installatøren er der tale om en enkel stand-alone løsning, der ikke kræver yderligere programmering.

dali - det enkle valg af sensor

Intelligent lysstyring skal være enkel. Vi har derfor udviklet et komplet sortiment af DALI-sensorer, hvori alle funktioner er indbygget.
Det betyder, at samme sensor kan anvendes i de fleste løsninger.
Valget af sensor er helt enkelt.

Se sortimentET