DALI 2 - en klar fordel for installatøren

Find produkt

DALI 2 - en klar fordel for installatøren

Nu bliver kontrolsiden også standardiseret via DALI-protokollen. Det vil give installatøren fuld frihed til at kombinere alle typer af DALI-komponenter, uanset fabrikat.
 

Første version af DALI-protokollen havde kun fokus på standardisering af forkoblinger/spoler, også benævnt Control Gear. Målet var at udstyr med DALI-spoler, uanset fabrikat, kunne kommunikere sammen.

Nu arbejder den tyske organisation ZVEI, der er drivkraften bag DALI, på en udvidelse af DALI-protokollen, den såkaldte DALI 2-protokol.

”Med DALI 2 udvider man protokollen til også at omfatte Control Devices", udtaler Henrik Noren, Portfolio Manager ved Servodan. "Det vil sige, at man nu også standardiserer DALI-komponenter som f.eks. potentiometre, trykknapmoduler, digitale inputmoduler, lys- og tilstedeværelsessensorer, for blot at nævne nogle af de komponenter, som er omfattet”.

Henrik Noren har ansvaret for Servodans omfattende DALI-program, og følger derfor udviklingen nøje. Han tilføjer: ”Udover den meget væsentlige integration af Control Devices, åbner DALI 2 også for helt nye muligheder på Control Gear siden. Her kan nævnes standarder for LED driver, farvestyring, lysdæmpere, relæmoduler, brand- og nødbelysning. Alle disse nye tiltag, vil klart være en fordel, når man fremadrettet skal projektere belysningsanlæg”.


Frit valg - en klar fordel for installatøren

Med DALI 2 får installatøren mulighed for at kombinere både Control Gear og Control Device, uanset fabrikat, så længe udstyret overholder DALI-protokollen. Dette giver installatøren stor frihed og flere muligheder for at lave den optimale installationsløsning i hvert enkelt projekt.

DALI 2 vil være bagudkompatibel, så man stadigvæk ville kunne bruge udstyr, som overholder den oprindelige DALI-protokol. 

Den endelige DALI 2 protokol er stadigvæk under udarbejdelse, men Servodan følger udviklingen tæt. ”De grundlæggende standarder for både Control Gear og Control Device blev frigivet i november 2014. Vi holder nøje øje med, hvornår den fulde integration af Control Device frigives”, fortæller Henrik Noren. 

 

  Kilde: www.dali-ag.org 

dali - det enkle valg af sensor

Intelligent lysstyring skal være enkel. Vi har derfor udviklet et komplet sortiment af DALI-sensorer, hvori alle funktioner er indbygget.
Det betyder, at samme sensor kan anvendes i de fleste løsninger.
Valget af sensor er helt enkelt.

Se sortimentET