Energioptimeret lysstyring i Orbicons bæredygtige domicil

Find produkt

ENERGIOPTIMERET LYSSTYRING

I ORBICONS BÆREDYGTIGE DOMICIL 


Orbicon er i vækst og har bygget et nyt domicil til 300 medarbejdere i Høje Taastrup. Det nye domicil er en bæredygtig bygning på 7000 kvm, bygget efter BR 2020. Den er derfor også etableret med en energioptimeret DALI-løsning til lysstyring.

 


Energioptimeret lysstyring - uden mørke gangarealer
Bygningen er centreret omkring et stort grønt atrium, der er omgivet af tre etager med kontorer og lokaler med glasvægge ud til gangarealer. I lokaler og på gangarealer er der installeret DALI-sensorer, som er konfigureret med AUTO TÆND/SLUK. Det er en energioptimeret løsning, som sikrer, at belysningen kun er tændt, når der er medarbejdere tilstede.

For at undgå mørke gangarealer er sensorer i kontorerne, via et DALI-linkmodul, forbundet med sensorer på gangen. Det sikrer, at der altid er dæmpet belysning på gangen, når der er en medarbejder tilstede i et kontor. DALI-linkmodulet overfører DALI-kommandoer om tilstedeværelse i kontor til sensor i gangen, som sætter lysniveauet i gangen til 50 %. På den måde undgår medarbejderen at få en ”mørk mur” (glasvæg), når der ikke er aktivitet på gangen. Dette kan ellers virke utrygskabende, da man kan føle sig isoleret fra omverdenen. Med DALI-linkmodulet er det enkelt at installere en energirigtig og behagelig lysstyring i et naboområder, uden at man har behov for programmering eller en traditionel IBI-løsning.


Batteriløse tryk til glasvægge

På alle kontorer med glasvæg er sensorerne udstyret med indbygget Enocean-modtager. Sensorerne kan dermed overstyres trådløst via et Enocean-tryk. Trykket er fuldstændigt trådløst, da det forsynes med strøm via en indbygget dynamo. Ved tryk generer den indbyggede dynamo selv energi nok til den trådløse kommunikation med sensorerne. Løsningen er derfor også batteriløs, og man undgår således irritationen ved jævnligt at skulle udskifte batteri. EnOcean-løsningen er derfor en ideel løsning til glasvægge eller andre steder, hvor man vil undgå fortrådning til tryk.

 

Fakta 
BygherreOrbicon
Installatør 

Lindpro Glostrup, www.lindpro.dk

Løsning 

Kontorer, mødelokaler og gangarealer er installeret med DALI EnOcean-sensor type 41-780 og tilhørerende DALI-slave type 41-752. Til overstyring af DALI EnOcean-sensor er anvendt tråd- og batteriløse tryk type 72-50072-501. Til styring af lys i naboområder er anvendt DALI-linkmodul type 70-021. I sekundære rum er installeret ON/OFF-sensor type 41-701 og tilhørende slave type 41-703samt ON/OFF-sensor type 41-400.

dali - det enkle valg af sensor

Intelligent lysstyring skal være enkel. Vi har derfor udviklet et komplet sortiment af DALI-sensorer, hvori alle funktioner er indbygget.
Det betyder, at samme sensor kan anvendes i de fleste løsninger.
Valget af sensor er helt enkelt.

Se sortimentET