Enkel installation af lysstyring i CTS-systemer

Find produkt

Enkel installation af lysstyring i CTS-systemer


Ny DALI-sensor gør det enkelt at installere lysstyring i CTS-systemer. Tilkobling af sensor er enkel, og den indbyggede PIR- og installationstest sikrer, at installatøren overdrager en fejlfri installation til CTS-leverandøren.
 

Lysstyring i CTS-systemer stiller nogle særlige krav i forhold til stand-alone løsninger. Det gælder ikke mindst i installationsprocessen, hvor samspillet mellem installatør og CTS-leverandør er vigtigt. Derfor har Servodan nu udviklet en dedikeret DALI BMS-sensor.

”For at lette installationen har vi udviklet en sensor udelukkende til CTS-systemer” fortæller Henrik Norén, Portfolie Manager ved Servodan. ”Sensoren er ab fabrik konfigureret som systemsensor. Den er derfor klar til installation ved levering, uden at det er nødvendigt at ændre konfigurationen først.”

BMS-sensoren er enkel at installere, da den blot skal tilkobles direkte på DALI-bussen. Man sparer derfor installation af separat kabel til sensor. Sensoren tildeles en unik adresse, der gør det muligt at kommunikere specifikt med denne. CTS-systemet kan således forespørge om aktuelt lux-niveau samt PIR-status.

Detekteringsområde på 24 meter

Med en detektering på op til 24 m har sensoren en dækning, som er op til 4 gange større end tilsvarende BMS-sensorer. Dette reducerer antallet af sensorer og bidrager naturligvis også til forenkling af installationen.

”Sensoren giver mulighed for PIR- og installationstest for at sikre en fejlfri installation. Installatøren tester installationen via fjernbetjening helt uden involvering af CTS-leverandøren”, tilføjer Henrik Norén. ”Det kræver blot, at der er strøm på DALI-bussen. Installatør og CTS-leverandør kan derfor arbejde uafhængigt af hinanden, hvilket giver stor fleksibilitet i installationsfasen samtidig med at fejl elimineres”.


Linse og PIR-teknologi er som i de øvrige Servodan-sensorer. Man har derfor også mulighed for at lave segmenteret følsomhed i op til tre sektorer af 120°. På den måde kan man reducere følsomheden i sektorer, hvor påvirkning fra f.eks. ventilationskanaler kan forårsage fejltænding af belysningen. Dette konfigurerer installatøren via fjernbetjening inden overlevering. PC-software er dermed overflødig, og man behøver ikke involvere CTS-leverandør.

Den nye DALI BMS-sensor leveres både som planforsænket (type 41-740) eller til udvendig montage (type 41-741).

 

Se brochuren om den nye BMS-sensor!

 

BMS-sensoren kobles direkte på DALI-bussen. Den tildeles en unik adresse, som de øvrige enheder (A0, A1, A2, A3 osv.). Dette gør det muligt at kommunikere specifikt med denne.

dali - det enkle valg af sensor

Intelligent lysstyring skal være enkel. Vi har derfor udviklet et komplet sortiment af DALI-sensorer, hvori alle funktioner er indbygget.
Det betyder, at samme sensor kan anvendes i de fleste løsninger.
Valget af sensor er helt enkelt.

Se sortimentET